Landsforeningen Downs Syndrom

Landsforeningen blev stiftet i november 2000. Foreningen er startet af forældre til børn med Downs syndrom og vi er en forening for mennesker med Downs syndrom og deres pårørerne.
Som det fremgår af vores vedtægter, er foreningens formål at at skabe de bedst mulige vilkår for mennesker med Downs syndrom.
 
Landsforeningen har netop afholdt Landsmøde 2003 med temaet "Undervisning og læring". Mere end 100 medlemmer deltog og bidrog engageret i de mange diskussioner, der giver næring til det daglige arbejde i landsforeningen.
 
Vi har kontakpersoner i alle amter. Kontaktpersonerne er primært medlemmer af lokale foreninger rundt omkring i landet.
 
For at yderligere at udbygge samarbejdet mellem de lokale foreninger og Landsforeningen, har vi taget initiativ til et Samarbejdsudvalg, hvor der udveksles erfaringer og idéer. Alle de lokale foreninger og grupper i Danmark deltager og vi tror at det bliver et godt forum for det videre samarbejde os alle imellem.
De lokale foreninger og grupper har en vigtig opgave i forhold til den sociale kontakt blandt forældre. Som Landsforeningen kan vi bidrage med en mere generel og politisk indgangsvinkel. Vi kan være med til at præge udviklingen i den rigtige retning, ved at være respræsenteret i forskellige organer og synliggøre mennesker med Downs syndrom og deres situation. Nogle gange arbejder vi fælles generelt for udviklingshæmmede. Andre gange er det nødvendigt at skille sig ud og arbejde specifikt for mennesker med Downs syndrom.
 
Landsforeningen er repræsenteret i Landsforeingen LEV, der arbejder for alle mennesker med psykisk udviklingshæmning. Vi er ligeledes repæsenteret i DSI - De Samvirkende Invalide Organisationer - i deres Børnegruppe, som arbejder med FN's Børnekonvention
 
Mange steder i landet oplever forældre til børn med Downs syndrom, at den talepædagogiske indsats ikke slår til i forhold til at udvikle børnenes kommunikation og talesprog optimalt. Vi har afholdt kursus i Irene Johanssons sprogmodel (Karlstadmodellen). Her blev teori og praksis omkring sprogtræning og netværk gennemgået.
 
Landsforeningen har en række arbejdende udvalg. Man skal ikke vælges til udvalgene. Alle der har lyst til at lægge et stykke arbejde, er velkomne.
 
Fire gange om året udgiver vi vores medlemsblad ”Down & Up”.