I henhold til servicelovens § 28 yder kommunen dækning er nødvendige merudgifter ved forsørgelse af et barn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, herunder børn med Downs syndrom. Det er en forudsætning at merudgifterne er en følge af den nedsatte funktionsevne.

 

Serviceloven § 28 er baseret på konkrete vurderinger efter individuelle behov. Det betyder at mange forældre oplever store forskelle i de ting der ydes tilskud til, fra familie til familie og fra kommune til kommune.
Det er op til den enkelte kommune at vurdere, indenfor servicelovens rammer, hvad den enkelte familie med et barn ned funktionsnedsættelse kan ydes af tilskud.
Familien kan altid anke kommunens afgørelse og får familien ret, er kommunen berettiget til at efterleve afgørelsen.
Nogle afgørelser er principelle. Det betyder at ankeinstansen vurdere at sagen har en principiel betydning for andre i samme situation. Der kan henvises til principielle afgørelser i tilsvarende sager.
Et eksempel på en principiel afgørelse er i et konkret tilfælde (i 1996) med et barn med Downs syndrom, er truffet afgørelse om at det er en medudgift at anskaffe et Poloroid kamera, da kameraet medvirker til at bedre og fremme kommunikationen med barnet.
Et andet eksempel er at der kan ydes aflastningstimer efter § 28, hvis andre personer end forældrene følger barnet til fritidsaktiviteter og dette er en aflastning for forældrene.
Principielle afgørelser bliver offentliggjort som sociale meddelser og kan læses på Den Sociale Ankestyrelses hjemmeside, www.dsa.dk/

 

En beregning af merudgifter tager udgangspunkt i den del af udgifterne der overstige, hvad en familie normalt vil have i forhold til et barn.

 

Formålet med kompensere merudgifter er at give mulighed for at barnet kan blive boende hjemme i familien, når det er barnets tarv.
Samtidig skal familien have mulighed for at leve så normalt som muligt på trods at barnets funktionsnedsættelse.
Samt at forhindre at barnets funktionsnedsættelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger.

 

Selve ydelsen til dækning af merudgifter tager udgangspunkt i et månedligt standardbeløb, som udbetales med én eller flere 1/8-dele af dette. Der er ingen maksimumgrænse. Standardbeløbet udgør pr. 1 januar 2002 2240 kr. månedligt.
Man skal som min. godtgøre merudgifter for 3360 kr. pr. år, (280 kr. pr. måned) for ydelsen kan komme til udbetaling.

 

Der skal ikke søges om dækning af hver enkel merudgift. Der laves en årsberegning udfra de sandsynliggjorte merudgifter i det kommende år, som omregnes til den månedlige ydelse. Det betyder at hvis man som minium har merudgifter for 3360 kr. om året, månedligt kan få udbetalt 1/8 af 2240 kr, hvilket er 280 kr. Den månedlige udbetaling stiger proportionelt med de årlige udgifter. For at udløse en en 2/8 udbetaling, skal det den årlige udgift udgøre mindst 6720 kr. pr. år/ 560 kr. pr. måned og så fremdeles.
Beløbende reguleres hver d. 1 januar.

 

Sandsynligegjorte udgifter betyder at familien laver et overslag over omfanget af de behov barnet (og relaterede behov hertil) med sandsynlighed vil få i det næste (kalender) år, og hvad det medfører af merudgifter.
Der skønnes fx. hvad udgiften til transport til behandling vil være, udgifter til forældres deltagelse i kurser m.m.
Alle udgifter skal kunne dokumenteres.
Der er altid muligt at søge om dækning af af flere merudgifter i løbet af året.
Ydelsen er uafhængig af indkomst og er ikke skattepligtig.

 

For skabe et bedre overblik, udleveres der til forældrene en kopi af den oversigt, der er udarbejdet som grundlag for udmålingen af merudgiftsydelsen.

 

Der skal ske en opfølgning på udgifterne mindst en gang om året.

 

 

Kost og diætpræparater: Det er muligt at få dækket udgifter til diætkost, hvis disse er dokumenteret, fx. i kraft af en lægeerklæring. Det kan fx. være specielle former for mælkeerstatning, hvis der er risiko for at barnet kan udvikle astma eller allergi, og dermed ikke kan tåle de almindelige former for mælkeerstatning.

 

Medicin: Der kan ydes hjæp til egenbetaling til tilskudsberettiget medicin, som er nødvendigt pga. barnets handicap eller sygdom. Det kan fx. være medicin i forbindelse med barnets hjertefejl.

 

Sygeforsikring: Kommunen kan ikke reducere merudgiftsydelsen, selvom private (syge)forsikringer udbetaler tilskud til barnet.

 

Briller: Der kan normalt ikke ydes tilskud til betaling af briller.
Men er barnet fx. hyperaktivt og derfor ofte ødelægger sine briller, er det muligt at få dækket merudgiften. Ligeledes hvis barnet lidet af en alvorlig øjensygdom.

 

Hospitalsophold: Hvis barnet eller den unge med fx. Downs syndrom indlægges på hospital kan der ydes tilskud til dækning af merudgifter til overnatning for forældrene på hospitalets gæstehjem eller lignende. Det er også muligt at få dækket merudgifter i forbindelse med transport og kost for forældrene. Samt at yde dækning for den ene eller eventuelt begge forældres tabte arbejdsfortjenste ved indlæggelsen. Dette beror altid på en konkret og individuel vurdering.

 

Transport: Det er kan ydes tilskud til dækning af merudgifter ved transport af barnet/den unge til dagtilbud, uddannelse, behandling eller fritidsaktiviteter.

 

Mht. transport til almindelige dagtilbud (vuggestue, dagpleje, børnehave m.m.), kan merudgiften ydes efter § 28, hvis ikke udgiften dækkes af andre bestemmelser eller ordninger.
Udgiften til transport til special dagtilbud afholdes af den enkelte institution.

 

De nødvendige udgifter til transport til skole eller anden uddannelse, kan ydes efter § 28 i det omfang barnet eller den unge i videre omfang end normalt og som direkte følge af den nedsatte funktionsnedsættelse, har behov for transport til og fra skole eller uddannelse. Og kun i de tilfælde hvor udgifterne ikke dækkes af andre bestemmelser eller ordninger.

 

Sagt med andre ord: De fleste børn eller unge med specielle behov, fx. Downs syndrom, har længere til institution og skole end andre børn, da de ofte går på en specialinstitution eller -skole, og derfor dækkes udgifterne til transport.
Merudgifter til transport i fritiden kan ydes efter § 28, når barnet eller den unge ikke kan benytte offentlige transportmuligheder, som følge af den nedsatte funktionsnedsættelse. Der kan ydes tilskud til dækning af udgifter til transport til specielle fritidsaktiviteter, der ligger langt fra hjemmet. Dette vil altid bero på en konkret og individuel vurdering.

 

Handicaprettede kurser til forældre og andre for barnet relevante personer: Der kan ydes hjælp til forældres og fx. pårørernes eller aflastningspersoners deltagelse i kurser, der kan sætte den enkelte i stand til at have barnet hjemme og passe, pleje, opdrage og kommunikere med barnet.
Det kan være kurser, der giver familien og andre relevante personer omkring barnet, indsigt i funktionsnedsættelsen og hvilken indflydelse det har på barnet og hvordan familien mestrer de problemer, der kan opstå.

 

Tøj og sko: Der kan ydes tilskud til tøj som skal udformes på en speciel måde og ekstra ordinært slid på tøj. Ligeledes til ekstra sko som er nødvendigt på grund af ekstraordinært slid.
Special ortopædisk fodtøj bevilliges som hjælpemiddel efter §§ 97 og 98.

 

Ferie: Der kan ydes tilskud til merudgifter til ferie, som familier i almindelighed holder. Kun i særlige tilfælde kan der efter konkret vurdering ydes tilskud til dækning af ekstra omkostninger, forbundet med kortvaring ferie i udlandet. Kortvaring ferie fortolkes i praksis som 14 dage.

 

Vask: Hvis barnets nedsatte funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse medfører merudgifter til vask, kan der ydes hjælp såvel til selve vaskeudgiften som til anskaffelse af vaskemaskine, forudsat at en sådan må anses for at være nødvendig for at imødekomme et ekstraordinært stort behov.

 

Creme: Der kan ydes hjælp til betaling af særlige cremer og olier, som anvendes ved barnets personlige hygiejne, hvis der kan dokumenteres en merudgift i forhold til, hvad andre børns hygiejne kræver, fx i forbindelse med alvorligt belastende allergi eller hudlidelser

 

Andre udgifter: Der kan ydes tilskud til andre merudgifter som fx. forhøjet forsikringspræmier vedrørende familieulykkesforsikringer, særligt legetøj, poloroid- eller digitalkamera, bleer, ødelæggelser i hjemmet, forhøjet telefonregning med mere.

 

Se vejledning nr. 43 af 05/03/1998 ”Vejledning om sociale tilbud til børn og unge med handicap”.
www.retsinfo.dk